Showroom hos SolarTag i Ishøj
- Jesper Gadegaard
- Feb 26
- 1 min read

Vi er rigtig glade for at kunne fortælle, at vi nu har fået showroom hos SolarTag | Integrated Solar Roofs i Ishøj.
Det betyder, at man nu kan opleve Orbital Shower, Sigenergy samt Solartag fysisk i et miljø, hvor vand, energi og boligforbedringer hænger naturligt sammen.
Her kan vi tage dialogen helt ned i øjenhøjde. Vi taler altså ikke bare om en bruser, men om hvordan reduktion af vand og energiforbrug spiller sammen med resten af boligen og dens økonomi.
De fleste renoveringer starter jo ét sted.På badeværelset. På taget. Eller fordi varmeregningen presser sig på.
Men ret hurtigt opdager man, at løsningerne begynder at forstærke hinanden. Når behovet for varmt brugsvand falder, arbejder varmekilden mere effektivt. Når boligen selv producerer energi, falder driften yderligere. Og når driften falder, begynder økonomien i boligen at flytte sig.
Det er netop den sammenhæng, vi nu kan vise i praksis.
I showroomet kan man derfor ikke bare se produkterne, men også få hjælp til at forstå rækkefølgen i en renovering. Hvad giver mening først? Hvad påvirker driften mest? Og hvordan omsættes forbedringerne til en stærkere boligøkonomi over tid?
Hvor nogle ender med at tage arbejdet med hjem, har jeg nu taget hjemmet med på arbejde.
Mange vil kende tankegangen fra det arbejde, jeg løbende deler fra Langesvej 10, men showroomet i Ishøj er primært med fokus på at kunne vise Orbital Shower frem sammen med andre energi reducerende tiltag , hvor samtalen nu kan tages fysisk sammen med kunder, rådgivere og samarbejdspartnere.
Book et møde på Jesper@orbital-systems.com eller udfyld formularen på hjemmesiden.









Comments