top of page
Search

Sigenstor 5 i 1 energiløsning

  • Writer: Jesper Gadegaard
    Jesper Gadegaard
  • May 4
  • 3 min read

Updated: 4 days ago


På Langesvej 10 har vi taget et yderligere skridt mod en grønnere og mere intelligent energistyring. Vi har investeret i Sigenstor 5-i-1 energiløsningen, som kombinerer batterilagring, solenergi, inverter, elbilopladning og energistyring i én samlet enhed. Målet er enkelt, vi vil helt uden om elnettets dyre spidsbelastningstimer og sikre en intelligent, effektiv og holdbar energiforsyning.


12.5 Kw DC lader
12.5 Kw DC lader

Solceller og intelligent DC-ladning

Vores 6 kW solcelleanlæg producerer strøm i jævnstrøm (DC), hvilket passer perfekt sammen med vores 12,5 kW DC-lader til elbilen. Fordelen ved denne kombination er, at strømmen ikke skal konverteres til vekselstrøm (AC) og tilbage igen, hvilket minimerer energitab og gør hele systemet mere effektivt. Med direkte DC-til-DC-opladning sparer vi både energi og tid, bilen lader hurtigere, og vi får mest muligt ud af vores solenergi. Systemet er forresten forberedt til V2H.



Sigenstor, mere end bare et batteri


Sigenstor systemet er ikke blot en batteribank, det er en komplet energihub. Den lærer vores strømforbrugsvaner via sin indbyggede AI-funktion og tilpasser sig automatisk, så batteriet bruges mest hensigtsmæssigt. På den måde lagrer vi strøm, når den er billig eller produceret lokalt, og bruger den, når strømmen fra elnettet er dyrest. Systemet har også et indbygget nødstrøms relæ, så skulle strømmen gå, opdager vi det ikke. 


Sigenstor Gateway med nødstrøm.
Sigenstor Gateway med nødstrøm.

Systemet er sat op til at maksimere egenforbruget og kun sælge strøm tilbage til elnettet som absolut sidste udvej. Det betyder, at vi udnytter solenenergien bedst og batterikapacitet til vores eget forbrug.


For virkelig at forstå og styre vores energiforbrug, har vi tilkoblet Shelly Smartplugs til vores hårde hvidevarer. Disse sender data direkte til Sigen-appen, som giver os overblik over strømforbruget helt ned på apparat niveau. Det betyder, at vi kan følge med i præcis hvor meget opvaskemaskinen, vaskemaskinen, køleskabet, fryseren eller ovnen bruger.

Planen er også at få Sigenstor til at styre varmepumpen, men det kræver et dataunderlag, og det kommer med tiden.

 


Resultatet


Kombinationen af solceller, DC-lader, AI-styret energistyring og smarte målere giver os en energiuafhængig hverdag, hvor vi minimerer vores aftryk, reducerer omkostningerne og øger komforten. Det er et skridt ind i fremtidens bolig, med et hus fra 1953, drevet af solen, styret af intelligens. Den grønne LED-indikator på siden af energiløsningen, er en indikator for hvor meget strøm der er på batteriet; altså kan man altid se det, uden at skulle have telefonen op af lommen.





1. maj sagde vi farvel til vores to Clever-abonnementer


Det betyder, at vi i dag ikke har nogen ladeaftaler tilknyttet adressen, al opladning sker nu lokalt. Ambitionen er, at solenergien skal kunne dække bilernes behov i årets lyse måneder. I vinterhalvåret håber vi, at intelligent opladning om natten – hvor elprisen og belastningen på nettet typisk er lavere – kan dække resten.


Vores biler har et samlet årligt forbrug på ca. 7.000 kWh. Det svarer til 583 kWh om måneden eller cirka 19,4 kWh pr. døgn. Det er dét behov, vi forsøger at dække med vores setup.


App interface mySigen



Nu vil de hurtige selvfølgelig bemærke, at et 6.000 kWh solcelleanlæg næppe kan levere 7.000 kWh til elbilerne alene, og det er helt korrekt. Men det er faktisk en del af planen. Vi ønsker ikke overproduktion. For hver ekstra kW solceller, vi tilføjer, skal vi finde anvendelse for op til 12 kWh mere om dagen – ellers sælges strømmen til elnettet til en pris på omkring 50 øre pr. kWh. Det giver sjældent mening økonomisk.


Måden energiløsningen "tænker" på
Måden energiløsningen "tænker" på

Vi valgte at samarbejde med Q-tility i forbindelse med installation og rådgivning omkring vores energiløsning, og det har virkelig været en fornøjelse. Fra første kontakt har de været skarpe på både teknik og kundeservice og det giver en særlig tryghed, når man investerer i komplekse løsninger som Sigenergy. Hvis du overvejer en lignende løsning, kan jeg varmt anbefale at tage fat i dem. Det var også her vi købte vores solceller!




Følg med i vores rejse!


Vi sender et nyhedsbrev ud én gang om måneden, hvor vi deler forbrugsdata og erfaringer. Målet er, at vores tal og indsigt kan give dig et mere realistisk grundlag for dine egne energibeslutninger.
















 
 
 

Comments


bottom of page