top of page
Search

Sådan bekæmper vi overproduktion af solenergi og øger vores udnyttelse til næsten 100 %

  • Writer: Jesper Gadegaard
    Jesper Gadegaard
  • Jun 18
  • 4 min read

Updated: Nov 23


På Langesvej 10 har vi længe arbejdet målrettet med at optimere husets energiforbrug og udnyttelse af vores solcelleanlæg. Med et fladt 6 kW solcelleanlæg på taget producerer vi rigeligt med strøm, ja faktisk så meget, at vi i perioder har overproduktion, især når begge biler er ude at køre, og solen samtidig står højt på himlen.

Men i stedet for at sende den overskydende strøm gratis (eller nogle gange endda til negativ pris) ud på elnettet, har vi taget kampen op mod spildt solenergi med en løsning, der er både enkel, billig og meget effektiv.



Problemet: Overskudsstrøm og spildt energi

Når vores batteri på 6 kW er fuldt opladet, og huset ikke bruger særlig meget strøm, har vi før stået med et overskud, som blev sendt ud på elnettet. I praksis betyder det, at vi mister værdifuld egenproduktion og i nogle tilfælde endda betaler for det.

Du kan tjekke dagsprisen for el på Nordpool Her


Løsningen: Varmt vand som energilager

Vi har en 300 liters buffertank i huset, som normalt kører med en fremløbstemperatur på ca. 40 grader. For nylig installerede vi en el-patron på 2000 W, og foran den en Shelly smart plug, som via vores Sigenergy-app automatisk aktiveres, når der er overskudsproduktion fra solcellerne.


Det smarte? El-patronen kan opvarme vandet helt op til 70 grader. Det betyder, at vi har mulighed for at lagre 10,5 kWh varmeenergi i buffertanken – det svarer til over 5 timers lagring ved fuld effekt. Den energi bruger vi så senere, når solen er gået ned.


Sådan her ser prioteten ud i Mysigen Appen.
Sådan her ser prioteten ud i Mysigen Appen.

Prioriteret og intelligent energistyring

I Sigenergy-appen har vi opsat en prioritering:

  1. Batteriet oplades først

  2. Er der en bil hjemme, lades denne.

  3. Er der ikke en bil hjemme, går overskudsstrømmen til elstaven

  4. Når elstaven er færdig, sendes eventuelt overskud ud på elnettet

På den måde sikrer vi, at behovet er dækket, før noget sendes ud af huset.


Langvarig varme – lavt elforbrug

Når buffertanken er varmet op til 70 grader, kan varmepumpen nøjes med at køre cirkulationspumpen, indtil varmen er afgivet til huset. Det betyder, at elforbruget om natten næsten er nul, og vores lille 5 kW batteri kan nu holde hele natten, indtil solen igen rammer panelerne næste morgen.

ree


Økonomi og effektivitet

  • Elstav: ca. 800 kr.

  • Shelly smart plug: ca. 400 kr.


Totalpris: ca. 1.200 kr. for et system, der fungerer 100 % automatisk og udnytter strømmen, når ingen er hjemme og i perioder, hvor strømmen har negativ pris.



På vej mod de 100 %

Lige nu ligger vi på en anvendelsesgrad på 85 % af vores solcelleproduktion. De sidste 15 %, svarende til ca. 750 kWh om året, går stadig tabt. Men med den nye løsning håber vi at fange størstedelen af det overskud, og dermed komme endnu tættere på 100 % selvforsyning.


Første test dag

Vi kørte Tirsdag d 18 Juni et forsøg. Vi vidste solen vil skinne, og ingen biler vi være hjemme.

Resultatat var som forventet. Elstaven havde smidt 12 kwt i buffertanken. Dette gjorde at varmepumpen ikke kørte med andet end cirkulationspumpen hele natten, og da vi nåede morgenen havde huset batteri stadigvæk 59% strøm. Varmepumpen havde samtidigt brugt 30 % mindre strøm. Det lidt smarte ved dette setup, er at det kun sker når strømmen ellers ville være løbet mod nettet. Er der en bil hjemme, starter denne process slet ikke. Det virker derfor helt perfekt, når man tænker på at alternativet er at forære strømmen væk.


Der blev stadigvæk sendt 9.47 kWt ud på nettet, men dette var kun en fraktion af hvad der ville være løbet derud, havde el-patronen ikke været installeret. Nedenfor ses dataen fra


dagen.




Konklusion efter første sæson ( skrevet 23 November 2025 )


Forsøget med at bruge elstaven i buffertanken til at “gribe” den overskydende solproduktion virkede teknisk set rigtig godt. Vi kunne tydeligt se, at vi var i stand til at sende betydelige mængder energi over i buffertanken og få den lagret som termisk energi.

Men vi kunne også konstatere en anden ting:


I de varme måneder er der ganske enkelt ikke behov for så meget ekstra termisk energi. Huset kræver mindre varme, og den energi vi parkerer i buffertanken, bliver ikke udnyttet effektivt nok.


På den baggrund har vi valgt at justere strategien.

I stedet for at forsøge at bruge overskydende solproduktion til varme i buffertanken, har vi udvidet batterikapaciteten. Næste sæson er målet derfor, at den overskydende solenergi lagres som faktisk energi i batteriet, så huset kan trække på den, når solen ikke skinner.

Buffertanken er dog bestemt ikke spildt. Den bruges stadig aktivt til at holde varmekilden kørende kontinuerligt i de kolde måneder, så systemet kan arbejde stabilt og effektivt, når varmebehovet er højt.


Det flytter fokus fra at “brænde” overskuddet af som varme i sommerhalvåret til at gemme energien, så den kan bruges, når der reelt er brug for den. Det er mere fleksibelt, mere effektivt og langt bedre i tråd med vores overordnede målsætning om at bruge så lidt tilført energi som muligt, på det rigtige tidspunkt.


 
 
 

Comments


bottom of page