Udstyret på langesvej 10

Da vi overtog Langesvej 10, var huset et klassisk murermesterhus fra 1953 med gasfyr, højt energiforbrug og derfor et stort potentiale.

Målet var at få huset til at bruge mindre energi, udnytte energien bedre og skabe en hverdag, hvor varme, strøm, solceller, batteri, elbiler og varmt brugsvand arbejder sammen.

Rejsen begyndte med at sænke behovet. Derefter skiftede vi varmekilden. Til sidst byggede vi et energisystem omkring huset, som kan producere, lagre og styre energien mere intelligent.

Energivinduer og døre

Et af de første tiltag var at udskifte vinduer og døre. Det gamle vinduer var desværre så dårlige, at de ikke kunne renoveres.

Vi valgte 3-lags alu/træ-vinduer fra Outrup, fordi de har lave U-værdier og reducerer varmetabet gennem boligens klimaskærm.

I et ældre hus giver det god mening at begynde med behovet. Jo mindre varme huset taber, desto mindre energi skal der produceres.

De nye vinduer har givet en tydelig forskel i komforten. Der er færre kolde flader, mindre træk og en mere jævn temperatur i huset. Huset havde i det gamle energimærke nogle anmærkninger, her var en væg mod krybekælder bla nævnt, den blev i samme omgang isoleret.

Varmt brugsvand med Orbital Shower

Efter klimaskærmen kiggede vi på det varme brugsvand.

Her installerede vi en Orbital Shower, som recirkulerer, renser og genbruger en stor del af vandet under badet. Det betyder, at der skal bruges markant mindre nyt varmt vand pr. bad.

Varmt brugsvand fylder meget i et hus’ energiforbrug. Et almindeligt bad sender både vand og varme direkte i afløbet.

Med Orbital Shower bliver en stor del af energien i badevandet i systemet i længere tid. Det sænker belastningen på varmekilden og gør huset lettere at drive.

Efter de nye vinduer og Orbital Shower faldt vores gasforbrug fra cirka 2.200 m³ om året til omkring 1.500–1.700 m³ om året, før vi skiftede gasfyret ud.

Et lavere behov gør resten af energisystemet lettere at dimensionere.

Fra gasfyr til luft/vand-varmepumpe

Da varmebehovet var reduceret, skiftede vi gasfyret ud med en luft/vand-varmepumpe.

Valget faldt på en 8 kW luft/vand-varmepumpe. Systemet er bygget op omkring OEM-komponenter, så centrale dele kan udskiftes over tid uden at låse hele løsningen fast til ét bestemt brand.

Varmepumpen er A+++ ved 55 grader, hvilket var vigtigt for os, fordi huset stadig har et reelt varmebehov i de kolde måneder.

Anlægget er koblet sammen med en 300 liters varmebuffer. Buffertanken fungerer som et lille varmelager, så varmen kan produceres på mere hensigtsmæssige tidspunkter og bruges, når huset har behov for den.

Det giver en roligere drift og et bedre samspil mellem varmepumpe, varmebehov og energistyring.

ACE-Tech stod for projektering og installation af varmekilden. De sikrede en løsning, der passede til huset, buffertanken og den samlede energiløsning, som senere skulle bygges op omkring solceller, batteri og styring.

Solceller og energiløsning

Næste del af rejsen var at producere en del af strømmen selv og få den koblet sammen med resten af huset.

Vi valgte et 6 kW solcelleanlæg og en Sigenergy Sigenstor 5-i-1 energiløsning. Begge dele blev købt gennem Q-tility, som også stod for rådgivning og installation.

Solcelleanlægget er valgt ud fra vores konkrete forbrug. Vi har almindeligt husholdningsforbrug, varmepumpe og to elbiler, så strømmen fra taget kan bruges flere steder i huset.

Installationen ligger fladt på taget. Det giver os mulighed for at udnytte solens bane rundt om huset og samtidig få plads til flere paneler.

Vi tilføjede efter 1 sæson 2,5 KW mere på husets tagflade mod øst. Dette for at hjælpe til med strømmen i de tidlige timer, da solen først når garagens tag omkring kl 9.

Vores udnyttelsesgrad på solproduktionen var i 2025 89,50%. I 2026 til dato (skrevet 29 Maj) er den 96%.

Sigenergy Sigenstor samler batterilagring, solenergi, inverter, elbilopladning og energistyring i én samlet energihub.

Målet er at bruge mest muligt af den strøm, vi selv producerer, og flytte forbruget væk fra de dyre og belastede timer på elnettet.

Når solcellerne producerer mere, end huset bruger her og nu, kan strømmen lagres i batteriet. Når elprisen stiger, eller solen går ned, kan huset bruge strømmen fra batteriet.

Systemet er sat op til at maksimere egenforbruget. Først bruger vi strømmen i huset. Derefter kan den bruges til batteriet, varmepumpen eller bilen. Salg tilbage til elnettet er sidste mulighed, når vi selv kan udnytte strømmen bedre.

Sigenstor-systemet har også en Gateway med nødstrømsfunktion. Hvis strømmen går, kan huset fortsætte på egen forsyning. Det er den enhed der på billedet er vist under eltavlen.

Den lilla LED-indikator på siden af energiløsningen viser, hvor meget strøm der er på batteriet. Man kan se batteriniveauet direkte på anlægget uden at skulle have telefonen op af lommen.

DC-ladning og elbiler

Vores solceller producerer strøm som jævnstrøm. Det passer godt sammen med vores 12,5 kW DC-lader til elbilen.

Fordelen ved DC-ladning er, at strømmen kan bruges mere direkte. Den skal gennem færre konverteringer, før den ender i bilen. Det reducerer energitab og gør opladningen mere effektiv.

Systemet kan allerede lave V2H, vehicle-to-home. Det betyder, at bilen kan understøtte som en aktiv del af husets energiløsning og fungere som ekstra kapacitet, når solen udebliver og på den måde få behovet til at passer sammen. Løsningen er også klar til V2X. På grafen kan i se at vi i 2025 trak 307 kWt ud af bilen samlet set. Til sammenligning understøttede de stationære batterier med 1450 kWt.

Et hus fra 1953 med moderne drift

Langesvej 10 er stadig et hus fra 1953.

Vi har taget et almindeligt ældre hus og arbejdet med behov, varmetab, varmt brugsvand, varmekilde, solenergi, batteri, elbiler og intelligent styring i én samlet retning.

Først gjorde vi huset lettere at opvarme. Derefter gjorde vi varmen mere effektiv. Til sidst byggede vi et system, hvor energien kan produceres, lagres og bruges mere intelligent.

Resultatet er et ældre hus, hvor drift, komfort og energiforbrug nu arbejder sammen.