Denne artikel udfolder det synspunkt, som i dag bringes i Ingeniørens BuildingTech sektion.

Den grønneste bygning er den, der allerede står

Vi taler meget om nye materialer, nye byggeteknikker og nye reguleringer.Men hvis vi virkelig vil reducere byggeriets klimaaftryk, er vi nødt til at stille et mere grundlæggende spørgsmål:

Skal vi overhovedet bygge nyt, eller kan vi omstille det, vi allerede bor i?

Størstedelen af byggesektorens CO₂-udledning kommer nemlig ikke fra stilladser og betonbiler. Den kommer fra driften af de bygninger, der allerede står: varme, varmt vand, el og ventilation år efter år.

Derfor er den grønneste bygning i langt de fleste tilfælde den, der allerede står – hvis vi vel at mærke gider gøre noget ved driften.

Et almindeligt hus med en anderledes drift

For fem år siden overtog vi en helt klassisk murermestervilla fra 1953.Huset lå på en almindelig villavej, med almindelige materialer og et helt almindeligt energiforbrug – omkring 4,4 ton CO₂ om året til varme.

I stedet for at vælte huset og bygge nyt besluttede vi at bevare det – og ændre måden, det bliver drevet på. Vi satte nogle meget konkrete mål:

• forbedre klimaskærmen

• skifte til varme baseret på el med høj virkningsgrad

• indføre energilagring, så forbruget kan flyttes væk fra de dyreste timer

• reducere varmtvandsforbruget med en recirkulerende bruser

• udnytte solen bedre med solceller

• bruge V2H (Vehicle-to-Home), så elbilen kan være med i husets energisystem

Målet var ret enkelt: Bevar komforten, køb energien billigere og med et lavere CO₂-aftryk.

Timingen af forbruget er nøglen

Både prisen på strøm og CO₂-belastningen i elnettet svinger voldsomt i løbet af døgnet.

• I spidslast (typisk morgen og tidlig aften) er strømmen ofte dyrere og mere CO₂-tung.

• Om natten og i lavlastperioder er billedet ofte det modsatte.

  
  

Hvis en bolig kan købe strømmen, når den er billig og klimavenlig, lagre den og bruge den senere, flytter vi forbruget væk fra de mest belastede timer. Det sænker både udledninger og driftsudgifter.

På Langesvej 10 betyder det, at varmen produceres jævnt og kontinuerligt – men på strøm, som er indkøbt, når pris og CO₂-aftryk er lavt. Resultatet er:

• stabil drift

• lavere belastning af nettet, netop når alle andre er på

• en strømregning, der i højere grad er styret af intelligente valg end af tilfældigheder

  
  

Driftskroner kan betale renter

Når vi reducerer forbruget af varme, vand og el, frigør vi penge i husholdningsøkonomien. De penge kan sammenlignes med, hvad et realkreditlån koster i årlig rente.

Eksempel:

• Et lån på 2 mio. kr. koster omkring 40.000 kr. om året i rente ved en rente på ca. 2 %

• Hvis du sænker dine samlede driftsudgifter (varme, vand, el og måske bil) med 40.000 kr. om året, kan den besparelse i praksis bære renteudgiften på det lån

  
  

Det betyder, at de penge, der før røg ud af huset til forsyningsselskaberne, i stedet bliver i husstanden, samtidig med at rentefradraget bevares, fordi lånet stadig ligger i boligen.

Når vand og varmepriser stiger over tid, og boligværdier i mange kommuner samtidig bevæger sig opad, forstærkes effekten yderligere.Det samme sker, hvis realkreditrenten falder:Falder renten for eksempel fra 2 % til 1 %, kan den samme driftsbesparelse pludselig dække renten på et lån, der er dobbelt så stort.

Det er vigtigt at understrege, at finansiering altid skal tilpasses den enkelte families økonomi og risikoprofil. De konkrete effekter afhænger af energipriser, boligmarked og renteudvikling. Det her er ikke personlig rådgivning, men en måde at tænke sammenhængen mellem drift og lån på.

Når du sænker driften, frigør du penge, der kan betale renter uden at din månedlige nettoydelse nødvendigvis stiger.

Årlig CO₂-reduktion på omkring 90 %

I dag drives huset på Langesvej 10 med ca. 5.000 kWt om året til varme og brugsvand – svarende til cirka 25 kWt/m²/år.

CO₂-aftrykket er reduceret fra ca. 4,4 ton om året til mellem ca. 0,25 og 0,75 ton om året, afhængigt af elmixet. Samtidig udnyttes omkring 90 % af solenergien lokalt, og brugsvandsforbruget er reduceret med cirka 30.000 liter om året.

Det svarer til en CO₂-reduktion i størrelsesordenen 85–95 %, i et hus fra 1953.

Det er langt fra alle huse, der kan nå helt derned, men rigtig mange bygninger kan løftes markant gennem:

• bedre drift

• målrettede forbedringer

• intelligent styring af energi og vand, uden at komforten forringes, og uden at økonomien løber af sporet.

  
  

Vi har ikke tid til at bygge os ud af problemet

Vi har hverken tid, økonomi eller klima til at udskifte store dele af bygningsmassen med nybyggeri. Den største mulighed ligger i det, der allerede står.

Hvis vi vil reducere byggeriets klimaaftryk, skal vi:

1. flytte fokus fra nybyg til driftsoptimering af eksisterende bygninger

2. se vand, varme, el, bil og bolig som ét samlet energisystem

3. bruge driftsbesparelser aktivt til at finansiere de nødvendige investeringer

   
   

Langesvej 10 er ét konkret eksempel på, at det kan lade sig gøre, i et helt almindeligt hus, på en helt almindelig vej.

Den grønneste bygning er den, der allerede står.Spørgsmålet er, hvad vi vælger at gøre med den.

Link til den originale artikel